Kultur & Regler
For at sikre at vinterbadeoplevelsen bliver positiv og behagelig for alle, så har bestyrelsen for Ry Vinterbadeklub fastsat følgende fælles sociale spilleregler:
- Vi hilser altid på hinanden, når vi mødes på broen og i saunaen.
- Vi har omsorg for hinanden og hjælper hinanden
- Hop i søen eller under bruseren, før du går i sauna – af hygiejniske grunde
- Alle må bade nøgen, og sidde nøgen i saunaen – men alle skal være tildækkede med et håndklæde i saunaen. Mænd skal være tildækket med et håndklæde fra maven og ned eller badebukser, kvinder skal være tildækket fra brystet og ned eller badedragt/bikinitop og -underdel. Der skal medbringes håndklæde til at sidde på, af hygiejniske årsager. Derudover skal fødderne hvile på skummåtte eller lille håndklæde på bænkene, også af hygiejniske grunde.
- Vi respekterer hinandens badekultur, og udviser diskretion
- Vi bruger ikke forrummet i saunaen til omklædning. Brug allerede eksisterende overdækkede område eller omklædningsrum.
- Sæt badesko eller sandaler i vindfanget. Kun bare tæer er velkomne indenfor i forrum og sauna.
- Ingen alkoholiske drikkevarer i saunaen
- Ryd op efter dig, så det er rart for de næste. Tag dit håndklæde med dig når du forlader saunaen. Du kan ikke spærre en plads.
- Børn er velkommen i weekenderne mellem 13-16. Børn under 18 betaler en gæstebillet på 15 kr., og skal være i følgeskab med voksen.
- Gæstebillet voksen udgør 30 kr.
- Det er ikke tilladt at filme eller fotografere klubbens medlemmer uden forudgående aftale og tilladelse. Overtrædelse vil medføre omgående eksklusion
- Temperaturen i saunaen vil være mellem 80 og 90 grader.
- Respekter altid gusmesterens anvisninger – og spørg, hvis du er i tvivl. Det er kun gusmesteren, der kan gøre brug af dufte.
- Spørg ALTID de andre i saunaen inden du hælder vand på stenene, og respekterer et nej. 1-2 skefulde pr. gang, og højst hvert 15. minut. Brug sanduret.
Øvrige regler:
- Medlemskabet er personligt, og må ikke overdrages eller udlånes til andre – heller ikke dine familiemedlemmer
- Nøglekoden er din, og må ikke lånes ud til andre. Bliver udlån/deling af nøglekode opdaget ved medlemskontrol bliver ens medlemskab ekskluderet
- Luk kun folk ind, som du véd, er medlem
- Overtrædelse af reglerne medfører spærring af nøglekode og ekskludering af medlemskab!
- Eksklusion er for indeværende og næste sæson